Fast fragt kr. 48,- uanset hvor meget du lejer - altid gratis returfragt!

Abonnementsbetingelser

Generelt
Nedenstående abonnementsbetingelser gælder for alle abonnementer købt hos Lejenleg.dk. Når du køber et abonnement eller andre varer/ydelser, accepterer du samtidig vores generelle handelsbetingelser.

Betaling og fornyelse
Betaling for abonnementsordrer reserveres på dit betalingskort på leveringsdagen og hæves umiddelbart efter ordren er afsendt, enten via fysisk afsendelse eller pr. email. Alle abonnementer fornys automatisk, medmindre andet er oplyst.

Ændringer til abonnement eller stamdata
Som abonnementskunde kan du lave ændringer eller opsige dit abonnement ved at kontakte os. Opsigelse af abonnement kan dog kun foretages når alle leverede varer er returneret og modtaget af Lejenleg.dk. 

Levering
Når du bestiller varer vælger du din foretrukne leveringsmetode blandt tilgængelige leveringsmetoder. Vi forbeholder os ret til at sende ordrer via andre kanaler/fragtmænd, forudsat leveringstidspunkt, lokation og andre forhold matcher den gamle leveringsmetode.

Leveringsdato og frekvens
Vi vil altid bestræbe os på at levere dine ordrer på aftalt tidspunkt. Vi forbeholder os dog retten til udskyde eller fremskynde en ordre med få dage såfremt logistiske forhold gør det fordelagtigt. I disse tilfælde vil vi bestræbe os på at oplyse dig i god tid.

Fortrydelsesret
Når du køber et abonnement, har du 14 dages fortrydelsesret. Dog skal alle varer være returneret inden udløb af fristen for fortrydelsesretten.

Opsigelse
Abonnementer forudbetales altid og løber, indtil de opsiges. Abonnementer kan opsiges ved at kontakte os via e-mail eller telefon, og når alle varer er returneret og modtaget af Lejenleg.dk. Vi forbeholder os retten til at opsige et abonnement til enhver tid.

Ændringer og forbehold
Der tages forbehold for prisændringer, gebyrer, udsolgte varer og ændringer af abonnementsbetingelserne med udgangspunkt i inflation, ændringer i udefrakommende omkostninger, ændringer i enhedsproduktionsomkostninger, produkt- og indholdsændringer samt ændret lovgivning. Såfremt prisen for dit abonnement ændres vil du blive adviseret via mail og har altid mulighed for at opsige dit abonnement.

Vi refererer i øvrigt til de generelle handels- og leveringsbetingelser.